OM META TREATMENT
Jakob Bentson
Mit navn er Jakob Bentson, og jeg er stifter og indehaver af Meta Treatment. Jeg er uddannet massør og sportsskadeterapeut fra Axelsons Institut i København, hvor jeg blev uddannet i 2003. Siden har jeg opbygget mere end 20 års erfaring inden for massage og manuel behandling.
Jeg er desuden uddannet socialpædagog og har gennem mere end 20 år arbejdet med børn, unge og familier, blandt andet med stress, angst og traumer. Kombinationen af min kropslige faglighed og min mangeårige erfaring med mennesker har givet mig en bred forståelse af sammenhængen mellem krop, belastning og trivsel.
MIN BEHANDLINGSFILOSOFI
Kroppen hænger sammen
Jeg arbejder ud fra en enkel overbevisning: Kroppen skal ses som en helhed.
Smerter og nedsat bevægelighed opstår ikke altid dér, hvor problemet mærkes. Derfor behandler jeg ikke kun symptomet, men undersøger kroppen for at finde de strukturer og sammenhænge, der kan være medvirkende til problemet.
Mine hænder er mit vigtigste arbejdsredskab. Gennem mange års erfaring har jeg udviklet en præcis følesans for spændinger, stivhed og belastninger i muskler, sener, fascier og bindevæv. Den manuelle undersøgelse er derfor en central del af både min vurdering og behandling.
Jeg arbejder ikke efter et fast behandlingsprogram. Hver krop er forskellig, og behandlingen tilpasses det, jeg mærker og observerer undervejs. Jeg kombinerer anatomisk viden og praktisk erfaring med en helhedsorienteret tilgang og principper fra meridiansystemet.
Mit mål er at skabe bedre forudsætninger for bevægelse, balance og funktion og at behandle de områder, der kan være med til at vedligeholde smerter eller begrænse din bevægelighed.
For mig handler god behandling om mere end teknik. Det handler om nærvær, præcision og evnen til at lytte til kroppen med hænderne.
Individuel behandling
Behandlingen tilpasses din krop, dine behov og dine mål.
Faglighed og erfaring
Grundig behandling med fokus på kvalitet, tryghed og erfaring.
Helhedsorienteret fokus
Jeg ser på sammenhænge i kroppen og arbejder ikke kun dér, hvor du mærker generne.
