Hovedpine og migræne – behandling af spændingshovedpine, nakkespændinger og muskulære spændinger

Lider du af hovedpine, spændingshovedpine eller migræne? Oplever du trykken i panden, smerter i tindingerne, hovedpine bag øjnene eller smerter, der starter i nakken og breder sig op mod hovedet?

Hovedpine kan have mange forskellige årsager. Hos mange mennesker kan spændinger og overbelastning i muskler, sener, fascier og bindevæv i nakke, skuldre, kæbe og øvre ryg være medvirkende til hovedpine eller være med til at forværre symptomerne. Muskelspændinger kan også være en medvirkende faktor hos nogle personer med migræne.

Som massageterapeut og bløddelbehandler undersøger og behandler jeg de muskler, sener, fascier og det bindevæv, der kan være medvirkende til dine gener. Jeg bruger mine hænders følesans til at finde områder med spændinger og nedsat bevægelighed og tilpasser behandlingen til netop dine symptomer.

Behandlingen kan være relevant ved:

• Hovedpine.
• Spændingshovedpine.
• Tilbagevendende hovedpine.
• Migræne, hvor muskelspændinger kan være en medvirkende faktor.
• Hovedpine med udgangspunkt i nakke og skuldre.
• Hovedpine bag øjnene.
• Trykkende smerter i pande eller tindinger.
• Spændinger i nakke, skuldre og kæbe.
• Ømme kæbemuskler.
• Stiv nakke med hovedpine.
• Muskelspændinger efter stress, ensidigt arbejde eller mange timer ved computer.

Behandlingen kan omfatte:

• Undersøgelse af muskler, sener, fascier og bindevæv.
• Dybdegående bløddelsbehandling af nakke, skuldre, øvre ryg og kæbemuskulatur.
• Behandling af muskelspændinger og senetilhæftninger.
• Løsning af spændinger i fascier og bindevæv.
• Behandling af brystmuskulatur og øvre ryg, hvis de påvirker nakkens funktion.
• Vejledning i øvelser, arbejdsstillinger og forebyggelse.

Mit mål er at reducere muskulære spændinger, forbedre kroppens bevægelighed og skabe de bedste forudsætninger for, at hovedpine og spændingsrelaterede gener kan aftage. Jeg behandler altid ud fra en individuel vurdering, fordi årsagen til hovedpine kan være forskellig fra person til person.

Ved nyopstået, meget kraftig eller vedvarende hovedpine, synsforstyrrelser, feber, lammelser eller andre alvorlige symptomer bør du altid kontakte læge. Behandlingen erstatter ikke en lægelig vurdering, men kan være et effektivt supplement, når muskler, sener og andet blødt væv er en medvirkende årsag til dine gener.